Eftersom stoffer ikke respekterer nogen landegrænser, er scientologer aktive i kampen mod stoffer i mange lande. Børn fra Mexico til New Zealand har taget Sig Nej til Stoffer, Sig Ja til Livet kampagnen til sig.
I Europa finder man Sig Nej til Stoffer, Sig Ja til Livet kampagnen i Tyskland, Frankrig, Schweiz, Danmark, Belgien, Holland, Østrig, Sverige, Norge og Italien. I mange af disse lande har man delt i tusindvis af små informative hæfter om hash, heroin og ecstacy ud på gaden og andre steder, hvor unge mennesker samles.
I Italien fik man støtte fra Philips, Italiens mest berømte Volleyball-hold, til en Sig Nej til Stoffer, Sig Ja til Livet kampagne. Også i Italien gik en gruppe af frivillige fra Kirken sammen med en række kendte kunstnere om at oprette et helt korps, som tager ud og renser offentlige parker for sprøjter og kanyler, som narkomaner har smidt. Myndighederne i mange byer støtter denne vigtige indsats ved at stille udstyr til rådighed for indsamlingen og destuktionen af de smidte sprøjter.
I Danmark har foreningen Sig Nej til Stoffer, Sig Ja til Livet informeret mange folketingsmedlemmer, kommunalpolitikere, politifolk og andre, der har problemerne inde på livet, om, hvad de virkelige farer ved stoffer er, ikke mindst ulemperne ved erstatningsstoffet Metadon. Danske scientologer har i kraftige vendinger fordømt dette psykiatriske hurtig-fix, og foreningen Sig Nej til Stoffer, Sig Ja til Livet har indsamlet tusindvis af underskrifter mod stoffer. De har også lavet stoffrie skoler, ved at få elever og lærere til at forpligte sig til ikke at tolerere nogen former for stoffer på skolen, så den kan kalde sig en Stoffri Skole.
|
...........................
Eftersom stoffer ikke respekterer nogen landegrænser, er scientologer aktive i kampen mod stoffer i mange lande.
...........................
|
|
I Tyskland, hvor man står med et Metadon-problem af skræmmende dimensioner, har man i Hamburg udgivet en hæfte, som beskriver, hvor destruktiv Metadon-terapi er. Brochuren er blevet uddelt i over 50.000 eksemplarer rundt om i hele byen. Det førte til en debat over hele landet om, hvad der foregår i Hamburgs berygtede Kanylepark. En debat, som burde have være ført for længe siden.
Som i mange andre lande er der også her blevet afholdt koncerter, lavet happenings og uddelt brochurer mod stoffer i stor stil, aktiviteter, som har fået tusinder af tyskere til at love sig selv at leve et liv uden stoffer.