toffer er mere end bare et socialt problem. Forskning har vist, at det er den mest ødelæggende enkeltstående faktor i vores nuværende kultur.
Brugen af stoffer som LSD, heroin, kokain, englestøv, hash og så videre har bredt sig hurtigt til alle samfundslag. Gymnasieelever ødelægger deres hjerner med hash. I skolen bliver skolebørn opfordret til at spise piller, som var det bolcher, godt støttet af medicinalvareindustrien. En på overfladen helt almindelig nabo eller kollega kan vise sig i det skjulte at være afhængig af stoffer.
Den udbredte brug af ulovlige stoffer, hvoraf mange oprindeligt var receptpligtige, har skabt en industri med en årlig omsætning på over 4000 milliarder kroner.
|
...........................
Stoffer hæmmer ens mentale evner og åndelig udvikling.
...........................
|
|
På linie med den ødelæggelse og skade, som de stoffer, der bliver solgt på gaden, har vist sig at forvolde, har den biokemiske trend i vores samfund en anden men lige så destruktiv indflydelse gennem de mange personlighedsændrende og øvrige psykiatriske medikamenter. I 50erne var daglig indtagelse af sovepiller og smertestillende midler blevet så almindeligt, at man dårligt nok betragtede dem som stoffer. Valium var det første af de mange udbudte beroligende midler. I dag har vi imidlertid stoffer som Thorazin, Stelazin, Zoloft, Fontex, Cipramil, Tofranil, Xanax og Ritalin, som kan være endnu mere nedbrydende end stofferne fra gaden. Antallet af recepter, der udskrives på disse universalmidler mod livets forskellige fortrædeligheder og lidelser, kan forekomme chokerende.
Helt bortset fra den medicin og narko, som efterhånden er en integreret del af vores moderne verden, så har det forrige århundredes teknologiske fremskridt frembragt mange biprodukter, der truer den enkeltes velbefindende. Vi lever i et kemisk orienteret samfund. For eksempel var smog (en blanding af tåge og røg) et ukendt begreb før fabrikskvarterne opstod rundt om i England. I mange storbyer rundt om i verden oplyses borgerne dagligt om forureningsgraden af den luft, de indånder. For hundrede år siden var de konserveringsmidler, man brugte, stort set begrænset til salt eller is. I dag er listen over kunstige tilsætningsstoffer i forarbejdede fødevarer ofte længere end listen over de naturlige ingredienser. Og det er kun 50 år siden miljø-katastrofer som nedsmeltningen af atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine i 1986 eller spredningen af den radioaktive stråling fra de mange kernevåbenforsøg tog deres begyndelse.
Man kan ikke flygte fra vores forurenede civilisation. Én ting var, hvis resultatet af alle disse kemikalier kun var af fysiologisk art. Men stoffer hæmmer også ens mentale evner og åndelige vækst.
|
|