toffer har været en del af vores kultur siden midten af det 20. århundrede. Udbredelsen til bredere kredse skete gennem musikken og massemedierne i 60erne, og i dag når stoffer ud i alle kroge af samfundet. Problemet ses på mange niveauer, lige fra bestyrelsesformanden, der er på kokain til husmoderen, der ikke kan komme igennem dagen uden sine piller mod depression, eller fra gymnasieelevens tre dage lange rave-party på ecstacy til barnet i tredje klasse, der er på Ritalin.
Det er nok de færreste, der ikke har en kammerat, en i familien eller en kollega, der har været påvirket af stoffer.
Derfor er det værd at bemærke, at selvom vi står midt i dette hav af kemiske løsninger på livets problemer, er der én gruppe, der er forblevet stoffri medlemmerne af Scientologi kirkerne. Scientologer bruger hverken narko eller nogen af de totalt farlige personlighedsændrende farmaceutiske produkter, der udskrives som løsningen på alt fra depression til overvægt.
|
...........................
Stoffer er ikke kun en fysisk men også en åndelig trussel.
...........................
|
|
For scientologer er det rimeligt ukompliceret: Stoffer af enhver art er ikke kun en fysisk men også en åndelig trussel for mennesket.
Scientologi er baseret på forfatteren og humanisten L. Ron Hubbards forskning og værker. Han brugte mere end et halvt århundrede til at forske i sindets og åndens grundlæggende sandheder. For en religion som Scientologi er det klare mål at sætte alle mennesker i stand til at opnå større bevidsthed og ægte åndelig frihed.
L. Ron Hubbard fandt frem til, at stoffer er en af de primære hindringer for åndelig udvikling. Stoffer sænker folks bevidsthed, begrænser deres iagttagelsesevne, gør uddannelse stort set umulig, splitter familier og resulterer i en lang række dårligdomme. Selv længe efter man er holdt op med at tage et stof, kan det påvirke én negativt, fordi rester af stoffet forbliver i kroppen, og disse rester kan år senere sætte negative følelsesmæssige reaktioner igang igen.
Heldigvis lykkedes det L. Ron Hubbard at finde en effektiv måde til at befri et menneske fra de nedbrydende fysiske og åndelige eftervirkninger af stoffer. Og millioner af scientologer verden over kan i dag skrive under på, at denne teknologi virker.
Kirken og dens medlemmer har nu i snart halvtreds år arbejdet målrettet med at dæmme op for problemet ved at tilbyde alle, der søger hjælp, Hubbards effektive og brugbare løsninger. At stoffer er så udbredte er dybt bekymrende på grund af deres destruktive sociale følgevirkninger.
Dette hæfte er udgivet for at oplyse om de mange forskellige programmer, som Scientologi kirkerne og deres medlemmer står for eller støtter i kampen mod stoffer.
Det er vores håb, at de vil finde oplysningerne i dette hæfte brugbare. Hvis De ønsker at vide mere, er De altid velkommen til at rette henvendelse til eller besøge Scientologi kirkerne.